Forskellen på brugen af perfektum og præteritum

De fleste er opmærksomme på, hvilken tid verber (udsagnsord) er bøjet i, eller de har i hvert fald ingen problemer med at afgøre, om en sætning er formuleret i perfektum (førnutid) eller præteritum (datid).

For eksempel:
– Han har spist mange is.

– Han spiste mange is i sommerferien.

Men ved du, hvornår de to tider bruges?
Altså hvorfor den første sætning står i perfektum, mens den anden står i præteritum.

Perfektum bruges, når det tidsmæssige aspekt er irrelevant eller det angivne tidspunkt er upræcist.

Tidsadverbialer, der ikke angiver præcise tidspunkter såsom:
– aldrig
– hele dagen
– mange gange
– tit
optræder således sammen med verbet i perfektum.

For eksempel:
– Jeg har lavet mad hele dagen.

Ved præteritum er det et rimeligt præcist tidspunkt eller en afsluttet periode, der afgrænser handlingen eller tilstanden. Eksempelvis:
– sidste år
– i går
– klokken 5
– siden.

For eksempel:
– Jeg har ikke set ham ret meget, siden han flyttede til Sjælland.

I dette eksempel er der ingen tidsafgrænsning i den første del af sætningen: “Jeg har ikke set ham ret meget”, og derfor står verbet i perfektum.

Ledsætningen “siden han flyttede til Sjælland” afgrænser handlingen, idet hele ledsætningen angiver et bestemt tidspunkt.
Denne afgrænsning udløser præteritumformen af verbet.

Ved perfektum er der fokus på resultatet, mens der ved præteritum er fokus på tidsaspektet.

PS.: Dette er den grammatiske forklaring på brugen af de to tider, men du vil selvfølgelig kunne finde eksempler, hvor disse regler ikke følges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *