Forskellen på brugen af førnutid og datid

De fleste er opmærksomme på, hvilken tid verber er bøjet i, eller de har i hvert fald ingen problemer med at afgøre, om en sætning er formuleret i førnutid eller datid.

For eksempel:
Han har spist mange is. – Han spiste mange is i sommerferien
.

Men ved du, hvornår de to tider bruges?
Altså hvorfor den første sætning står i førnutid, mens den anden står i datid.

Førnutid bruges, når det tidsmæssige aspekt er irrelevant eller det angivne tidspunkt er upræcist.
Tidsadverbialer, som ikke angiver præcise tidspunkter fx: aldrig, hele dagen, mange gange og tit, optræder således sammen med verbet i førnutid.

Ved datid er det et rimeligt præcist tidspunkt eller en afsluttet periode, der afgrænser handlingen eller tilstanden. Fx sidste år, i går, klokken 5 og siden.

For eksempel:
Jeg har ikke set ham ret meget, siden han flyttede til Sjælland.

I dette eksempel er der ingen tidsafgrænsning i den første del af sætningen: “Jeg har ikke set ham ret meget”, og derfor står verbet i førnutid.
Ledsætningen “siden han flyttede til Sjælland” afgrænser handlingen, idet hele ledsætningen angiver et bestemt tidspunkt. Det er denne afgrænsning, der udløser datidsformen af verbet.

Ved førnutid er der fokus på resultatet, mens der ved datid er fokus på tidsaspektet.

PS.: Dette er den grammatiske forklaring på brugen af de to tider, men du vil selvfølgelig kunne finde eksempler, hvor disse regler ikke følges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *