I dette indlæg vil jeg have fokus på en bestemt gruppe af uregelmæssige verber (udsagnsord) på spansk kaldet dativstyrende verber.
Sætninger med disse verber kræver en bestemt konstruktion.
Desværre kan du ikke se på verbet, om det er dativstyrende. Du bliver nødt til at slå det op i enten grammatikker eller ordbøger og så finde ud af det ved at læse eksemplerne.
Når jeg slår verbet “encantar” op i Gyldendals Røde Ordbøger, står der følgende:
Der er to sætninger, og de afslører, at “encantar” ikke er et regelmæssigt verbum, men dativstyrende:
For det første ender verbet i sætningen “me encanta ese libro” ikke på -o, selv om subjektet (grundleddet) i den danske sætning er “jeg”.
“jeg er meget begejstret for/helt vild med den bog”.
For det andet indeholder begge de spanske sætninger et dativpronomen (stedord i hensynsledsform): “me” og “le”, mens der kun er subjektspronomener i de danske sætninger: “jeg” og “han”.
Endelsen på verbet og tilstedeværelsen af et dativpronomen er to karakteristika ved sætninger med dativstyrende verber.
Disse og andre karakteristika vil jeg forklare i det følgende ved at nedbryde konstruktionen i nogle enkle regler.
Jeg vil eksemplificere reglerne ved at lave sætninger med verbet “gustar”, fordi det er det mest brugte dativstyrende verbum, når man lærer spansk. Verbet betyder “at kunne lide”.
Regel 1:
Verbet bøjes KUN i 3. person ental eller 3. person flertal.
Verbet i de to sætninger er således bøjet “gusta” og “gustan”.
Det, der bestemmer, om verbet skal bøjes i ental eller flertal, er som altid subjektet.
Da subjektet i den øverste sætning er “el café” (kaffe), skal verbet bøjes i ental “gusta”.
I den nederste sætning er subjektet “los plátanos” (bananer), hvilket betyder, at verbet skal bøjes i flertal “gustan”.
Dativstyrende verber kan således kun bøjes i 2 former: 3. person ental og 3. person flertal.
Så spørger du sikkert: “Hov, hvordan kan det nu være, at det er “el café” og “los plátanos”, der er subjekterne og ikke “han” og “hun”?”
Det er regel nummer 2.
Muligvis tænker du også: “Hvorfor oversætter hun “el café” med kaffe og “los plátanos” med bananer? Det kommer vi til ved regel nummer 6.
Regel 2:
Ordene er forskellige sætningsled afhængigt af sproget.
Subjektet i den danske sætning bliver til et dativobjekt (hensynsled) i den spanske sætning, og akkusativobjektet (genstandsleddet) i den danske sætning bliver til subjektet i den spanske.
Det kan stilles op således:
Dansk sætning > spansk sætning
1. subjekt (x) > dativobjekt (▭)
2. akkusativobjekt (△) > subjekt (x).
Der er således ikke noget akkusativobjekt i en sætning med et dativstyrende verbum.
Faktisk kan du via en lidt anderledes oversættelse af verbet “gustar” måske bedre forstå konstruktionen. “Gustar” kan nemlig også oversættes med “at behage”.
Når du bruger denne oversættelse, vil “el café” og “los plátanos” være subjektet i såvel den spanske som den danske sætning.
Regel 3:
Sætningen SKAL indeholde et dativobjekt, som SKAL være et pronomen.
Det betyder, at du skal have fat i oversigten med dativpronomener.
Dativpronomener
1. me (mig)
2. te (dig)
3. le (ham/hende/Dem)
1. nos (os)
2. os (jer)
3. les (dem/Dem).
Hvis du vil vide, hvorfor der er to høflige tiltaleformer på spansk, kan du læse: https://blog.dreier.dk/grammatisk-opmaerksomhed-5-personlige-pronominer-subjektspronominer/
Da “han” og “hun” begge er 3. person ental, er det dativpronomenet “le”, der skal bruges i begge sætninger.
Det betyder, at det på spansk ikke er muligt at se, om det er han/hun eller Dem, der kan lide noget.
Dativpronomenet må ALDRIG udelades af sætningen.
Regel 4:
Præcisering af dativobjektet.
For at vise, hvad “le” dækker over, kan du tilføje navnet på den person, som pronomenet henviser til.
Ham, der kan lide kaffe, kan eksempelvis hedde Rafael, mens hende, der kan lide bananer, kan hedde Ana.
Præciseringen kan også ske ved at bruge substantiver (navneord) i stedet for navne.
“Le” kan eksempelvis henvise til “mi amigo” (min ven) eller til “la cajera” (kassedamen). Altså til substantiver, som betegner en eller flere personer.
Når du præciserer objektet, får du en sætning med dobbelt dativobjekt.
Og HUSK, at du IKKE må udelade dativpronomenet, kun navnet eller substantivet, du bruger til præcisering.
Vær opmærksom på, at der skal “a” foran personobjektet.
(Læs indlægget https://blog.dreier.dk/grammatisk-opmaerksomhed-3-personobjekter/).
Regel 5:
Forstærkning af dativobjektet.
Endelig kan du også forstærke dativobjektet ved at tilføje et præpositionsled (forholdsordsled).
Præpositionspronomener (med “a” foran)
1. A mí
2. A ti
3. A él, ella, usted
1. A nosotros/-as
2. A vosotros/-as
3. A ellos, ellas, ustedes.
Ved at tilføje præpositionsleddet “a ellos” forstærker du, at det er De, der godt kan lide kaffe, og ved at tilføje “a mí” forstærker du, at jeg godt kan lide bananer.
Og der er igen to dativobjekter i sætningerne.
Regel 6:
Subjektets form.
Den sidste regel drejer sig om subjektet i sætningen.
I alle eksemplerne indtil nu har subjektet været et substantiv, og du har måske lagt mærke til, at selv om der i de danske sætninger står “kaffe” og “bananer”, er der i de spanske sætninger en artikel (kendeord) foran. (Det kan også være et andet determinativ).
Det skyldes, at der i konstruktionen med dativstyrende verber bruges artsartikel, hvorimod vi på dansk ofte betegner hele arten ved at udelade artiklen.
Når subjektet er et verbum “bailar”, skal det stå i infinitiv (navneform), og det dativstyrende verbum skal bøjes i 3. person ental.
Det gælder også, hvis subjektet består af flere verber som i den nederste sætning, hvor både “cantar” og “bailar” udgør subjektet.
Vær opmærksom på, om subjektet er et substantiv eller et verbum.
De 6 ovenstående regler forklarer trin for trin, hvordan du konstruerer sætninger med dativstyrende verber, og som afslutning vil jeg nævne nogle eksempler på andre dativstyrende verber:
doler, apetecer, parecer og interesar.