I det tredje indlæg om sprogportrættet fokuserer jeg på nogle didaktiske overvejelser om læreprocessen ved at give eksempler på den måde, jeg inddrager kursisternes sproglige ressourcer.
Min tilgang er bredere end blot, at kursisterne opnår en bevidstgørelse af deres sproglige ressourcer.
Jeg bruger den additive pædagogik, hvor det nye sprogs strukturer kobles på det, der allerede eksisterer, nemlig de(t) kendte sprogs strukturer.
Det gør jeg blandt andet gennem den kontrastive tilgang, hvor man sammenligner og har opmærksomhed på ligheder og forskelle mellem sprogene.
Da den enkeltes kursists sproglige repertoire er subjektivt, er dette selvfølgelig afgørende for, hvilke sprog jeg kan anvende i undervisningen, men måden, sprogene anvendes på, er generelle og selvfølgelig tilpasset kursistens niveau.
Ved eksempelvis danskundervisning bruger jeg engelsk, spansk og en lille smule italiensk som vores fælles sprog i læringsprocessen.
Dansk er således målsproget, mens de andre sprog anvendes som et middel til at lære målsproget.
Sprogene kan i læringsprocessen være redskabssprog på forskellige vis. De kan fx:
– indgå i opgaver
– bruges som sammenligningsgrundlag
– bruges til forklaringer
– være kommunikationsmiddel i pauserne, (hvis kursisten næsten ikke kan sige noget på målsproget).
Opgaver
Fællessproget kan bruges direkte i mundtlige eller skriftlige opgaver.
Blandt andet kan man bede kursisten oversætte danske sætninger til det aktuelle fællessprog eller omvendt med fokus på et bestemt område.
Fokus kunne eksempelvis være på verbet “at være”.
På såvel spansk som italiensk kan dette verbum oversættes på flere måder. De to sprog anvender således forskellige verber til at udtrykke “at være”.
Jeg har derfor lavet opgaver, hvor fokus er på, om “at være” oversættes med de spanske verber “ser” eller “estar” og de italienske verber “stare” eller “essere”.
Formålet med opgaverne er at opnå en forståelse af, at det danske verbums betydning er bredere end de mere specifikke betydninger, som bruges på spansk og italiensk.
Sammenligningsgrundlag
Udover at sammenligne verbers betydning kan den kontrastive tilgang også bruges til at udvide ordforrådet ved at finde transparente ord.
Læs mere på: https://blog.dreier.dk/ligheder-mellem-sprog/
Et oplagt sted at drage nytte af transparente ord er ved at bruge de latinske grammatiske betegnelser, da de minder om hinanden på mange sprog.
Jeg bruger ligeledes den kontrastive tilgang, når jeg underviser i et grammatisk område som for eksempel genitiv og dativstyrende verber.
Ved genitiv skriver jeg sætningen på tavlen på begge sprog, og så forklarer jeg konstruktionen ved at trække streger mellem ordene.
I eksemplet forklarer jeg genitivkonstruktionen på et begynderhold i spansk ved at sammenligne målsproget (spansk) med modersmålet (dansk), som er vores fællessprog.
Forklaringer
Fællessproget bruger jeg også til at forklare opgaver, give praktisk information eller præcisere dagens plan, hvis det er nødvendigt. Det, der bestemmer, om forklaringen skal foregå på et andet sprog end målsproget, er, om kommunikationen lykkedes.
Jeg indleder altid min undervisning med at skrive dagens plan på tavlen. Jeg skriver planen på målsproget og gennemgår den ligeledes på målsproget. Hvis der efterfølgende er tvivl om noget, uddyber jeg på målsproget og/eller på fællessproget.
Kommunikationsmiddel
Hvis det i begyndelsen ikke er muligt at tale sammen på målsproget i pauserne på grund af kursistens niveau, så er fællessproget også et redskab til at kunne kommunikere om løst og fast i eksempelvis frokostpausen.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ!
Når(/hvis) du inddrager kursisternes sproglige ressourcer, så er det vigtigt hele tiden at være bevidst om, hvilket sprog, der er målsproget og hvilket sprog, der er fællessproget og dermed et redskabssprog.
Altså hvad der er midlet, og hvad der er målsproget, så kommunikationen på fællessproget har et reelt læringsmæssigt formål. Det vil sige bliver brugt til at lære målsproget.