Det er højst forståeligt, at højst og højest volder problemer.
Højst og højest er begge en bøjning af adjektivet (tillægsordet) høj.
HØJST
Højst har to betydninger:
Maksimalt (ikke mere end)
– Der må højst være 10 personer i butikken.
– Jeg vil helst ikke være mere ude i solen end højst nødvendigt.
Særdeles (i høj grad/meget)
– Det er en højst besynderlig opførsel.
– Hans viden om Danmarkshistorien er højst imponerende.
Højst kan kun bruges som adverbium (biord).
HØJEST
Højest bruges i andre sammenhænge.
Eksempelvis:
Sammenligning
– Hvilken af disse bygninger er højest?
– Hvilke aktier giver det højeste afkast?
Højde
– Vores datter er højest i klassen.
– “Danmarks næsthøjeste FYR!”
Højest bruges både som adverbium og adjektiv.
TIP!
Hvis du kan bøje ordet, altså sætte “e” på, så er det “højest” med “e”, du skal bruge.