I forlængelse af indlægget om bevist og bevidst https://blog.dreier.dk/bevist-eller-bevidst/ i januar har jeg i denne måneds tip også fokus på det stumme “d”.
Denne gang er det ordene “vidst” og “vist”, som jeg skriver om, og jeg kommer med mere end et tip til at holde styr på disse ord.
“Vidst” er participiumsformen (den korte tillægsform) af verbet (udsagnsordet) “at vide”, hvorimod “vist” er et adverbium eller participium af verbet “at vise”.
VIDST
“Vidst” udtrykker sikkerhed og betyder erfaret eller kendt til.
For eksempel:
– Hvis jeg havde vidst det, ville jeg aldrig være flyttet.
Eller titlen på denne bog:
Hvis “d” udelades i denne titel, ville den oprindelige titel: “Det burde du have vidst” i stedet for lyde: “Det burde du have vist“, hvorved bogens titel ville få en helt anden betydning.
VIST
“Vist” er et homograf, da det staves ens, men har forskellig udtale afhængigt af, om det er et adverbium eller en participiumsform.
Du kan læse mere om homografer på: https://blog.dreier.dk/homografer/
Adverbium
Når “vist” er et adverbium, bruges det til at udtrykke, at noget er sandsynligt, men det vides ikke med sikkerhed. Og det udtales [ˈvesd].
For eksempel:
– Han har vist betalt for billetterne.
– Jeg kan vist ikke komme alligevel på torsdag.
Verbum
Når “vist” er en participiumsform af verbet “at vise”, udtales det [ˈvisd] .
For eksempel:
– Vent, til du bliver vist ind.
– Han blev vist ud af kampen lige før halvlegen.
Afslutningsvis inden månedens tips får du et par sætninger, som indeholder både “vist” og “vidst” og stadig giver mening.
For eksempel:
– I kunne vist ikke have vidst det, medmindre han fortalte jer det.
– De har vist hele tiden vidst, at de ville blive vist ud af landet.
TIPS!:
1. “Vidst” kommer af verbet “at vide”.
“Vist” kommer af verbet “at vise” eller er et adverbium.
2. “Vist” udtrykker usikkerhed.
“Vidst” udtrykker sikkerhed.
3. Hvis du kan skifte ordet ud med “vistnok”, “måske” eller “formentlig”, staves det uden “d”.