Grammatisk opmærksomhed 13. Debajo de eller abajo

På dansk bruger vi ordet “(neden)under”, uanset om det er en præposition (forholdsord) eller et stedsadverbium (stedsbiord).

Når det er en præposition er det valgfrit, om det skrives i et eller to ord.

“Nedenunder” tilhører således to forskellige ordklasser.

Eksempelvis:
– Bøgerne ligger nedenunder/neden under min seng (præposition).
– Bøgerne ligger nedenunder (stedsadverbium).

På spansk har man derimod tre forskellige ord for “nedenunder”:
– “debajo de”
– “bajo”
– “abajo”.

Det er ordklassen der bestemmer, hvilket af de spanske ord, du skal oversætte “nedenunder” med.

Når “nedenunder” er en præposition, skal det oversættes med “debajo de” eller “bajo”, som er henholdsvis en kompleks og en simpel præposition.

“Debajo de” er en kompleks præposition, fordi “debajo” er et adverbium efterfulgt af præpositionen “de”, mens “bajo” er en simpel præposition, da “bajo” aldrig efterfølges af “de”.

Eksempler med præposition:
– Hay una tienda debajo de/bajo mi piso.
Der ligger en butik nedenunder min lejlighed.

– Tienes que pasar la aspiradora debajo del/bajo el sofá.
Du skal støvsuge nedenunder sofaen.

– Los chicos están jugando debajo de/bajo un árbol.
Børnene sidder og leger nedenunder et træ.

Når “nedenunder” er et stedsadverbium, hedder det “abajo” på spansk.

Eksempler med stedsadverbium:
– Te espero abajo.
Jeg venter på dig nedenunder.

– ¿Cómo se llama la mujer que vive abajo?
Hvad hedder kvinden, som bor nedenunder?

– Mis padres duermen abajo.
Mine forældre sover nedenunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.