Tippet i december. Er der en and blandet ind i dit fyrværkeri?

https://www.sik.dk/privat/goer-det-sikkert/fyrvaerkeri/nyheder/du-kan-koebe-fyrvaerkeri-torsdag-men-du-maa-foerst-skyde-det-27-december

Så er vi kommet til årets sidste dag, og det nye år skal til midnat skydes ind med fyrværkeri.

Udover at fyrværkeri kan være farligt, som nedenstående citater viser, har der også sneget sig en and ind.

RAP RAP 🙂

“Festfyrværkeriet på den store åbningsdag andtændte det gamle skovfogedhus…” https://dan.wikitrans.net/Tivoli_Friheden

“Der blev bl.a. affyret bomberør med lysende ildkugler, som landede oven på boder og andtændte dyner, tæpper mv.” https://skraeppebladet.dk/2008/1/indend%c3%b8rs-fyrv%c3%a6rkeri-gav-brand-i-basaren/

“Derefter sætter man ild til den anden ende af tændstiksrækken, og der går nu ca. 10 sekunder før “forsinkelses-lunten” andtænder kanonslagets lunte.” https://www.hardwareonline.dk/traad.aspx?tid=134683&fid=23

Præfikset (forstavelsen) “an” er blevet til “and”, men på dansk er præfikset “an” altid uden “d”.

Eksempelvis:
– De anklager ejeren for at have solgt ulovligt fyrværkeri.
– Gæsterne ankommer kl. 17.30.
– Politiet
anholder en bilist med stor mængde fyrværkeri i traileren.

Så i aften antænder du dit fyrværkeri.

Godt nytår

Her er en vits

Ved du, hvordan man sætter ild til en and?

Man ANDtænder den 🤣

Rigtig godt nytår! 🎉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *