På dansk inddeler vi verberne (udsagnsordene) i tre grupper ud fra deres datidsendelser.
Gruppe 1 og 2 indeholder regelmæssige verber også kaldet svage verber. Gruppe 3 består af uregelmæssige verber også kaldet stærke verber.
Verberne i gruppe 1, som er den gruppe med flest verber, ender i datid på “-ede”.
Eksempelvis:
– at acceptere – accepterede
– at blinke – blinkede
– at dryppe – dryppede
– at falme – falmede
– at hente – hentede
– at jævne – jævnede
– at kaste – kastede
– at larme – larmede
– at stoppe – stoppede
– at vente – ventede.
I gruppe 2 ender verberne på “-te”, og de kan have vokalskifte.
Eksempelvis:
– at aflyse – aflyste
– at besøge – besøgte
– at fravælge- fravalgte
– at hænge – hængte
– at indsætte – indsatte
– at koge – kogte
– at læse – læste
– at rejse – rejste
– at spise – spiste
– at tælle – talte.
Nogle af verberne får endelsen “-de” i stedet for “-te”, og de kan også have vokalskifte.
Eksempelvis:
– at gøre – gjorde
– at have – havde
– at sige – sagde.
Den tredje gruppe, de uregelmæssige, har som udgangspunkt ingen endelse. De kan dog ende på -t, og nogle har vokalskifte.
Eksempelvis:
– at afbryde – afbrød
– at bede – bad
– at få – fik
– at gå – gik
– holde – holdt
– at komme – kom
– at løbe – løb
– at skrive – skrev
– at tage – tog
– at være – var
Hvis du har læst indlægget “Flere stavemåder” https://blog.dreier.dk/wp-admin/post.php?post=348&action=edit, så er du stødt på verberne “at bede” og “at holde” og deres de to datidsformer: bad/bedte og holdt/holdte.
Du har højst sandsynligt også set de to former andre steder, da de bliver mere og mere udbredte.
“Bedte” og “holdte” er den uofficielle datidsform af de to verber, som dermed er gået fra at være stærke verber til at være svage.