Verber med en præposition som præfiks

https://www.synonymbog.com/synonym/underskrive

Ordet på billedet “Underskrive” er et eksempel på et verbum (udsagnsord), der består af præfikset (forstavelsen) “under” og verbet “skrive”.

På dansk består mange verber af et præfiks og et verbum. Dette præfiks kan blandt andet være en præposition (forholdsord). Når præfikset er en præposition, er der tryk første stavelse af verbet. Det vil sige underskrive.

Med denne korte, indledende forklaring er titlen på dette blogindlæg ikke så overvældende, vel? 😉

Mange af disse verber kan også have præfikset, altså præpositionen, stående efter verbet.

Eksempelvis:
afbetale – betale af
affyre – fyre af
afgøre – gøre af
afgå – gå af
afprøve – prøve af
afskære – skære af
afsætte – sætte af
aftage – tage af
afrunde – runde af
fratage – tage fra
fratrække – trække fra
fraråde – råde fra
medbringe – bringe med
medføre – føre med
omtale – tale om
omvende – vende om
overtale – tale over
oversætte – sætte over
overvinde – vinde over
køre – køre
pege – pege
stå – stå
tilmelde – melde til
tilsætte – sætte til
tiltale – tale til
vedlægge – lægge ved
vedrøre – røre ved
vedtage – tage ved.

Ved de fleste verber har placeringen af præpositionen ingen betydningsmæssig forskel.

Eksempelvis:
1. Det kan være svært at afbetale sin gæld.
2. Det kan være svært at betale sin gæld af.

1. Han elsker at affyre raketter.
2. Han elsker at fyre raketter af.

I nogle tilfælde kan verbet dog skifte betydning.

Eksempelvis:
1. Det er svært at afgøre, hvem der har vundet.
2. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af min taske.

1. Han ville gerne omvende alle til kristendommen.
2. De blev nødt til at vende om, da vejen var blind.

1. Han er god til at overtale andre.
2. Han kom til at tale over sig.

1. Kan du leve af at oversætte tekster?
2. Hun skulle til at sætte vand over, da telefonen ringede.

1. Jeg vil gerne påpege, at alkohol er sundhedsskadeligt.
2. Man må ikke pege på folk.

1. Vil du påstå, at vejret er godt?
2. Hvad skal menuen stå på?

1. Du skal huske at tilsætte æg til dejen.
2. Du skal huske at sætte penge til side til pension.

1. Det kommer aldrig til at vedrøre dig.
2. Små børn kan godt lide at røre ved alting.

1. Folketinget er i gang med at vedtage en ny lov.
2. Vil du tage ved bordet, så det kan komme ud i gangen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.