Umiddelbart tænker du måske: “Jamen, det er da nemt nok. Det siger da sig selv.”
Okay, så behøver du ikke at læse videre, for så ved du allerede, hvad forskellen på nedenstående sætninger (udover de aktuelle ord):
- Jeg har egentlig mest lyst til at køre en tur i skoven.
- Jeg har faktisk mest lyst til at køre en tur i skoven.
Hvis ikke, så læs her.
Når du bruger egentlig, svarer det til at sige i virkeligheden .
Sætningen kunne således lige så godt lyde:
Jeg har i virkeligheden mest lyst til at køre en tur i skoven.
Hvis du skriver faktisk, udtrykker du en overraskelse, da faktisk bruges om noget, der er sandt, men som står i modsætning til, hvad du forventer.
I den tidligere sætning: “Jeg har faktisk mest lyst til at køre en tur i skoven”, har jeg mod alles forventning (muligvis også min egen) lyst til at køre i skoven, hvilket er overraskende.
Der er derfor en nuanceforskel ved brugen af de to adverbier.