Pendulord også kaldet kontronymer

Hvorfor heter det bjørnetjeneste? | /historienet.no
https://historienet.no/kultur/spraak/hvorfor-heter-det-bjornetjeneste

Et pendulord eller kontronym er ord, der har modsatrettede betydninger. Det mest kendte er nok bjørnetjeneste.

Den oprindelige betydning af bjørnetjeneste stammer fra Jean de La Fontaines fabel om en bjørn, der ønsker at gøre sin sovende herre en tjeneste ved at fjerne en flue fra hans pande. Bjørnen kaster derfor en stor sten mod fluen og knuser den, men desværre slår bjørnen også sin herre ihjel.

En bjørnetjeneste er således en velment handling, der gør mere skade end gavn. Altså en tjeneste, man helst vil være foruden.

Den modsatrettede og nyeste betydning af bjørnetjeneste er en handling, der er til stor gavn. Altså en stor tjeneste.

Eksempler på andre kontronymer.

OrdOprindelige betydningNyeste betydning
ForfordeltAt få mindre end andre/at blive snydtAt få mere end andre/at blive favoriseret
Godt (og vel)Lidt over/mereLidt under/mindre
KnapLidt underLidt over
LapsPyntet påklædt (lidt for fin)Sjusket påklædt
Op ad bakkeTungt, hårdt eller urimeligt (modgang)At gå den rigtige vej/at give gode resultater (medgang)
GenistregIronisk om noget, der ikke ret godtOprigtig ros (positivt)
UdmærketGodt/glimrendeGennemsnitligt
VirakHyldestUro/ballade/postyr
ImødegåAt modsige/at afværgeAt komme (venligt) i møde
OverhøreAt undlade at høre eller lade som om, man ikke hører efterAt høre noget ved et tilfælde
OverståAt komme igennem noget vanskeligtAt blive færdig (neutralt)
OdørDuftHørm
SkråsikkerSikker på noget på en irriterende mådeTvivlende/usikker
Skud for bovenAdvarselAngreb/alvorlig kritik
Forrige gangSidste gangGangen før sidste gang
På bekostning afTil skade forTil fordel for
SkamroseAt rose ukritisk og overdrevent for at latterliggøre eller indynde sig/pinlig rosOprigtig og velfortjent ros (positivt)
Inspireret af Sproget.dk og https://samvirke.dk/artikler/bjoernetjeneste-virak-og-stroemer-kender-du-ordenes-gamle-og-nye-betydning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.