Hvis du gerne vil understrege, at noget er ekstra godt, kan du gøre det på forskellige måder.
For det første kan du sætte et adjektiv (tillægsord) foran et adverbium (biord), som tilfældet er i overskriften “ekstra godt”, hvor “godt” er et adverbium, som forstærkes via adjektivet “ekstra”.
For det andet kan du tilføje et præfiks* eller et førsteled**.
Nå, det er da vist lidt meget nørdet, men det betyder bare, at du skal koble det forstærkende førsteled på ordet.
Eksempelvis:
– Mega – megainspireret
– Smadder – smadderspændende
– Kanon – kanonlækker
– Super – supermoderne
– Brand – brandgod
– Hammer – hammerfedt
– Pisse – pissekold
– Drøn – drønsvær
– Kæmpe – kæmpestor
– Herre – herresjov
– Pløk – pløkåndssvag
– Aller – allersødeste
TIP!
Du skal således være opmærksom på, at når der er tale om forstærkende førsteled, skal det skrives i ét ord.
*Et præfiks er en orddel som sættes foran et ord eller orddel og sammen med ordet eller orddelen danner en afledning fx gen- i genvælge og milli- imillimeter.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pr%C3%A6fiks
**Et førsteled er første ord i en sammensætning. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11016939&def_id=21025930&query=pr%C3%A6fiks