Måske har du lagt mærke til, at der nogle gange er komma foran “at”, mens der andre gange ikke er.
Det er egentlig ganske simpelt.
Du skal kun sætte komma foran “at”, hvis du bruger startkomma (grammatisk komma).
Hvis du ikke bruger startkomma, skal der aldrig komma foran “at”, og du skal ikke sætte komma foran “at”, hvis “at” er en infinitivpartikel (det lille ord foran udsagnsordet i navneform).
Det var jo superlet, ikke?
Eller tænker du:
“WOW, det lyder godt nok kompliceret.”,
så lad dig ikke skræmme, men læs videre og få en uddybende forklaring.
Nedenstående forklaring går ud fra, at du bruger startkomma.
Når du bruger startkomma, skal du afgøre, om “at” står som en:
- konjunktion (bindeord)
- infinitivpartikel.
KONJUNKTIONEN “AT”
Når “at” indleder en ledsætning*, er det en konjunktion, og så skal der komma foran “at”.
For eksempel:
– Hun tror, at det bliver godt vejr i dag.
– Jeg håber, at du kommer til festen.
Den markerede del i hver sætning er ledsætningen, og den står som objekt (genstandsled) i hovedsætningen**.
Objektet i den første sætning er dermed, “at det bliver godt vejr”, da det er det, hun tror.
I den anden sætning er objektet “at du kommer til festen”, da det er det, jeg håber.
Der skal komma mellem første del af hovedsætningen og ledsætningen i begge sætninger, fordi der er to subjekter (grundled) og to verballed (udsagnsled) i hver sætning.
Ovenstående kan illustreres således:
– Hun tror, at det bliver godt vejr i dag.
– Jeg håber, at du kommer til festen.
Subjekterne er markeret med blåt, og verballeddene står med orange.
Disse par (subjekt + verballed) adskilles med et komma, når du bruger startkomma.
INFINITIVARTIKLEN “AT”
Desværre sniger der sig nogle gange et komma ind i sætningen, når “at” er en infinitivpartikel.
For eksempel:
– Inspirationen har det formål, at hjælpe dig i din jobsøgning.
– Jeg vænner mig aldrig til, at spise stærk mad.
Kan du se, hvad der er galt med sætningerne?
Der mangler noget i sætningerne, hvis de skal indeholde et komma.
Der er kun ét subjekt (inspirationen og jeg) og ét bøjet verbum (har og vænner mig til) i hver sætning.
“At hjælpe” og “at spise” er ganske rigtigt verber, men ikke verballed, da de ikke er bøjede. De står derimod i infinitiv, hvorfor “at” kaldes for en infinitivpartikel.
Der er dermed ikke nogle par (subjekt og verballed), der skal adskilles med et komma, hvilket du kan se på farvemarkeringerne i sætningerne:
– Inspirationen har det formål at hjælpe dig i din jobsøgning.
– Jeg vænner mig aldrig til at spise stærk mad.
Mange falder dog alligevel i og sætter komma, når de ser et “at”, der står som en infinitivpartikel.
Dette kaldes for hyperkorrektion, hvilket betyder, at man har lært en sproglig regel, som man derefter bruger forkert ved at overgeneralisere.
Se andre eksempler på hyperkorrektion i Jørgen Nørby Jensens artikel https://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/kommentar-foedslen-af-en-sproglig-fejl.
TIP!
Der kan sættes komma foran “at”, når det indleder en ledsætning. Det afhænger af, om du bruger startkomma eller ej.
Der skal aldrig komma foran “at”, når det står som en infinitivpartikel.
Vær opmærksom på hyperkorrektion.
*En ledsætning er en sætning, der står som et led i hovedsætningen.
**En hovedsætning er hele sætningen fra punktum til punktum.