Det er ikke altid muligt at høre, om verbet (udsagnsordet) skal ende på “r” eller ej.
Hedder det eksempelvis:
– Han køre langsomt, eller han kører langsomt?
– Han observere fuglene, eller han observerer fuglene?
– Han lære meget på kurset, eller han lærer meget på kurset?
Det hedder han kører/observerer/lærer.
Køre/observere/lære er infinitivformer (navnemåder).
Det vil sige, at du kan sætte “at” foran, og de skal dermed ikke ende på “r”.
Så siger du nok:
“Jamen, jeg kan da sætte “at” foran dem alle sammen.
Hør selv: At køre, at kører, at observere, at observerer, at lære, at lærer.”
NEJ, det kan du ikke!
Du kan ikke sætte “at” foran verbet, hvis det er bøjet i præsens (nutid) og dermed ender på “r”.
Problemet er, at du ved nogle verber ikke kan høre, at de ender på “r” i præsens.
Eksempelvis:
– Jeg arrangerer
– Jeg diskuterer
– Jeg inviterer
– Jeg kondolerer
– Jeg konkurrerer
– Jeg perspektiverer.
Men prøv at læse følgende eksempler:
– Jeg går
– Jeg hopper
– Jeg håber
– Jeg leger
– Jeg spørger
– Jeg taler.
Her er du ikke i tvivl om, at verbet staves med “r” til sidst.
Det afgørende for, om der skal “r” på verbet, er dermed verbets form.
Altså hvordan det står i sætningen.
Du skal lægge mærke til om:
– Det står som et verballed (udsagnsled) i præsens.
– Det er en infinitivform.
– Der står et modalverbum (mådesudsagnsord) foran.
TIP!
Der skal nemlig kun “r” på, hvis verbet står som verballed i præsens.
Eksempelvis:
– Han kører langsomt for at observere fuglene. (Verballed & infinitiv).
– Han kører langsomt, fordi han vil observere fuglene. (Verballed & modalverbum).
EKSTRATIP!
Du kan også afgøre, om verbet i sætningen skal ende på “r” ved at skifte det ud med eksempelvis verbet “går” (eller med andre verber, hvor du ikke er i tvivl om, der skal “r” på).
Nutids-r er således en meget rammende betegnelse. 😉