Homofoner

Homofoner er ord, der udtales ens, men som staves forskelligt og har forskellige betydninger.

Herunder kan du se nogle tilfældige eksempler, hvor det kan være svært at finde ud af, hvordan ordet staves.

• Blot/blåt
  Begge ord udtales [ˈblʌd].
  Disse homofoner staves forskelligt, da adverbiet (biordet) “blot” skrives med “o”, mens adjektivet (tillægsordet) “blåt” skrives med “å”, men udtalen er ens.
  De udtales begge som et “o” i ordet tolv.
  
  Da det er et ortografisk element, der adskiller ordene, er det ikke muligt at høre forskel, kun at se de forskellige stavemåder.
  
  For eksempel:
  – Han er blot/blåt 12 år.
  – Hun har blot/blåt blod i årene.
  
  
• Fikse/fixe
  Disse verber (udsagnsord) udtales begge [ˈfegsə] på trods af den ortografiske forskel (ks eller x).
  Det er således konteksten, der fortæller os, hvordan ordet skal staves.
  
  For eksempel:
  – Han fiksede/fixede tørretumbleren.
  – Han sad og fiksede/fixede inde ved stuebordet.
  
  
• Leger/lejer
  De to ord “leger” og “lejer” udtales begge [ˈlɑjɔ], uanset om de er et verbum jeg “leger” og jeg “lejer” eller et substantiv (navneord) en “lejer” .
  
  Når vi hører ordene, afkoder vi deres betydning ud fra konteksten, og når vi læser ordene, bruger vi også den ortografiske forskel (g eller j) til at forstå deres betydning .
  
  For eksempel:
  – De leger/lejer en leg.
  – De leger/lejer et hus.
  – Som leger/lejer er det muligt at modtage boligstøtte.

• Måske/moske
  Disse ord udtales [moˈsgeˀ].
  Den ortografiske forskel (å eller o) fortæller os, om det er adverbiet “måske” eller substantivet “moske”, der er tale om.
  Det er således ordklassen, der afgør, om ordet skal staves med “å” eller “o”.
  
  For eksempel:
  – Han går måske i moske.
  – Han går moske i måske.
  
  Hvis du læser disse to sætninger højt uden at se dem, vil du ikke ud fra udtalen kunne afgøre, at der er forskel på ordene.

• Ret/rat
  Disse ord udtales [ˈʁad] eller [ˈʁɑd], og det gælder både substantivet “rat“, og når “ret” er et substantiv, et adjektiv og et adverbium.
  
  Vokalerne “e” og “a” er på skrift forskellige, men i udtalen er de (næsten) ens, idet de begge udtales som et “a”. I de fleste tilfælde som et “åbent a” [ɑ].

Lyt eksempelvis til disse udtalefiler.

Tryk på øverst på siderne for at høre udtalen.
Rat[ˈʁɑd] .
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rat.

Ret[ˈʁad] .
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ret,1&entry_id=11043047.

Substantivernes køn er forskellige, da “ret” er fælleskøn (en), mens “rat” er intetkøn (et).
Artiklen “afslører” således, om ordet staves med “e” eller “a”.

For eksempel:
– Køb en velsmagende ret/rat.
– Køb et nyt ret/rat.

• Risret/rigsret
  Disse ord udtales begge [ˈʁis-].
  Når vi hører ordene, afkoder vi således deres betydning ud fra konteksten, og når vi læser dem, afgør vi betydningen ud fra, om ordet staves med eller uden “g”. Den ortografiske forskel bestemmer dermed betydningen.
  
  For eksempel:
  – Ministeren står foran en risret/rigsret.
  – Ministeren forbereder en risret/rigsret.
  
  
• Save/serve
  Denne vittighed taler vist for sig selv 😂.

• Scene/sene
  Her er der også tale om to enslydende substantiver. De udtales [ˈseːnə].
  Den eneste forskel er ortografisk, idet “scene” indeholder bogstavet “c”.
  
  For eksempel:
  – Senen/scenen er opbygget af kollagenfibre.
  – Senen/scenen er opbygget af træ.

• Verden/værten
  Disse substantiver udtales [ˈvæɐ̯dən].
  Også ved disse homofoner er vokalerne (e og æ) forskellige på skrift, men ens i udtalen. De udtales begge som et “æ”.
  
  Derudover udtales “d” i “verden” og “t” i “værten” som et “d”.
  Der er således flere ortografiske elementer, som adskiller ordene på skrift.
  
  For eksempel:
  – Sætte børn i verden/værten.
  – Sætte verden/værten i en pinlig situation.

• Værd/vejr/hver/(vær)
  I dette tilfælde er der 4 ord, som udtales ens: [ˈvεˀɐ̯].
  Vokalerne “e” og “æ” udtales som et “æ” i både de to substantiver “værd” og “vejr”, i pronomenet “hver” og i infinitivformen “vær” af verbet at være.
  
  For eksempel:
  – Der er mange ting, der er værd/vejr/hver/vær at vide.
  – Der er godt værd/vejr/hver/vær i dag.
  – Der er solskin værd/vejr/hver/vær dag.
  – Værd/vejr/hver/vær forsigtig, når du går ud på isen.
  
  Ifølge www.ordnet.dk udtales “vær” dog ikke helt på samme måde, som de tre andre, men alligevel forveksles det med de andre ord.
  
  Jeg har på Facebook eksempelvis set sætningen:
  
  “Så ny partner vær 7 år “.
  
  Det er et godt eksempel på, hvordan ord med ens udtale forveksles, da “vær” bør være “hvert”.