At begynde med betyder at indlede/at gå i gang med. Det bruges, når noget er det første i en række af ting.
Eksempelvis:
– Han begynder med at tage tøj på, og derefter spiser han morgenmad.
– Teksten begyndte med et resumé (og derefter…).
At begynde (på) bruges, når man går i gang med et eller andet, som strækker sig over tid. Præpositionen (forholdsordet) “på” kan udelades, hvis den efterfølges af en infinitiv (navneform).
Eksempelvis:
– Hun er begyndt (på) at ryge.
– De begyndte (på) at skrive manuskriptet, da de kom hjem fra rejsen.
– Han begynder på arbejde efter ferien.