At slå sig ned eller at slå sig op

https://www.sn.dk/danmark/samsoe-blomstrer-flere-vaelger-at-slaa-sig-ned-paa-oeen/

“At slå sig ned” eller “at slå sig op” minder meget om hinanden, men de lyder alligevel som to modsætninger på grund af de to adverbier (biord) ned og op.

“At slå sig ned” kan enten betyde at flytte til et bestemt område for at bosætte sig eller at sætte sig ned.

Eksempelvis:
– Familien slog sig ned på landet.
– Da de blev pensionister, slog de sig ned i Spanien.
– Vennerne slår sig ned på græsset foran scenen.

“At slå sig op” på noget betyder at markedsføre sig.

Eksempelvis:
– Det ene parti slår sig op på mindre grænsekontrol, mens det andet slår sig op på, at de vil styrke grænsekontrollen.

– “Derfor har DIS valgt at slå sig op på nicher og specielle kurser af høj kvalitet.”
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE4988761/Elitestuderende-til-byen/

– “Hvad enten det er klinikker i Thailand, der forsøger at slå sig op på kosmetisk kirurgi eller hospitaler i Singapore, der prøver at komme ind på det mellemøstlige marked for sundhedsydelser …”
https://ugeskriftet.dk/nyhed/vi-vil-ikke-eksportere-amerikanske-standarder

Faktisk har vi også udtrykket “at slå sig på” noget.

Det dækker over at kaste sig over noget, at gøre noget med regelmæssighed, eller simpelthen helt bogstaveligt at slå sig.

Eksempelvis:
– Han slog sig på flasken.
– De slog sig på kaffeproduktion i Brasilien.
– Børnene slog sig på bordene, da de løb rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *