“At støde/løbe/rende panden mod en mur” er en talemåde, der betyder, at du møder stor modstand eller bliver bremset i dit forsøg på at gøre noget.
Ved talemåder bøjer du verbet (udsagnsordet) i person og tid, og “mur” kan enten stå i bestemt og ubestemt form.
Eksempelvis:
– Han støder panden mod en mur, når han ønsker alternative energikilder.
– Politiet stødte panden mod en mur i opklaringsarbejdet.
– De løb panden mod muren, da de forsøgte at realisere deres gode ideer.
– Vi løber panden mod muren i forsøget på at råbe politikkerne op.
Uanset om der er én eller flere personer, der støder panden mod en mur, så skal “panden” altid stå i ental og bestemt form.
Man kan altså ikke sige (skrive, som de gør i Nordjyske), at de “… støder panderne imod en mur.”
Desuden hedder det “mod” og ikke “imod” i talemåden.
Det er dog valgfrit, om du vil sige “mod” eller “imod” i almindelig tale, når ordet er en præposition (forholdsord).
PS: Jeg vælger at se (i)gennem fingre med, at sætningen er ret knudret. Det er ikke mit fokus i dette indlæg.