Grammatisk opmærksomhed 16. Betonet “a”

https://eduboom.es/video/1995/el-articulo

På spansk bøjer man substantiverne (navneordene) i ental og flertal og hankøn og hunkøn. Ved substantiver i hunkøn er artiklerne (kendeordene) i ental “una” og “la”, men der findes en gruppe af substantiver, som ikke følger denne regel.

Når substantiver i hunkøn begynder med betonet “a” eller “ha” (comienza por /a/ tónica) ændres hunkønsartiklerne “una” og “la” til hankønsartiklerne “un” og “el”, når de står umiddelbart foran substantivet.

Eksempelvis:
– El agua clara en el río.

(Det klare vand i floden).

– No saben lo que es sufrir el hambre.
(De ved ikke, hvad det vil sige at sulte).

– Vuela un águila calva en la valle.
(Der flyver en hvidhovedet havørn i dalen).

– Hay un hacha ensangrentada fuera de la casa.
(Der ligger en blodig økse uden for huset).

– El ama de casa española va al mercado.
(Den spanske husmor tager på markedet).

– Hay un área extensa detrás de la escuela.
(Der er et stort område bagved skolen).

– El aula nueva tiene ventanas grandes.
(Det nye klasselokale har store vinduer).

– El hombre trabaja en el arma aérea.
(Manden arbejder i luftvåbnet).

– Me duele el alma.
(Jeg har ondt i sjælen).

Adjektivet (tillægsordet) i sætninger med betonet “a” følger substantivets køn, hvilket betyder, at det bøjes i hunkøn, selv om artiklen skifter til hankøn.

Vær opmærksom på, at det kun er artiklerne i ental, der skifter fra hunkøn til hankøn, når der er betonet “a”. Artiklerne i flertal følger reglerne, og det samme gælder andre ord, der står foran.

Eksempelvis:
– Solamente hay poca agua en el lago.

(Der er kun lidt vand i søen).

– Tienen mucha hambre.
(De er meget sultne).

– La otra águila está enferma.
(Den anden ørn er syg).

– Esta hacha no es la mía.
(Den her økse er ikke min).

– Son unas amas de casa muy activas.
(De er nogle meget aktive husmødre).

– Aquella área allí está contaminada por sustancias químicas.
(Det der område derovre er forurenet af kemikalier).

– En las aulas hay muchos alumnos.

(Der er mange elever i klasseværelserne).

– Se producen todas las armas en la fábrica.
(Man producerer alle våbnene på fabrikken).

– Algunas almas quedarán atrapadas en el mundo físico.
(Nogle sjæle forbliver fanget i den fysiske verden.)

Hvis substantivet betegner begge køn ved eksempelvis stillingsbetegnelser, ændres hunkønsartiklen heller ikke, selv om substantivet begynder med et betonet “a”.

Eksempelvis:
– La árbitra suspendió el partido por el mal tiempo.
(Den kvindelige dommer aflyste kampen p.g.a. dårligt vejr).

– El árbitro suspendió el partido por el mal tiempo.
(Den mandlige dommer aflyste kampen p.g.a. dårligt vejr).

– La árabe es traductora.
(Den arabiske kvinde er tolk).

– El árabe es traductor.
(Den arabiske mand er tolk).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.