Tippet i april. Hver dag eller hverdag

https://www.academicbooks.dk/da/content/n%C3%A5r-hver-dag-bliver-hverdag

Sprogtippet i april er en lille smule forsinket, men her kommer det.
Det drejer sig om ordene “hverdag” og “hver dag”, der minder meget om hinanden.

Der er 5 “hverdage” på en uge, mandag til fredag, men hvis du skal noget “hver dag” i en uge, så skal du noget 7 dage, mandag til søndag.

“Hverdag” og “hver dag” adskiller sig fra hinanden på tre punkter:
1. “Hverdag” staves i ét ord, mens “hver dag” skrives i to ord.
2. De udtales forskelligt. I “hverdag” ligger trykket på første stavelse, da det er ét ord, mens der i “hver dag” er tryk på begge ord.
3. Betydningen er forskellig, hvilket jeg vil dykke ned i.

Hverdag
En “hverdag” er en almindelig dag i modsætning til fridage og særlige lejligheder, såsom helligdage og festdage.

Eksempelvis:
– Vi spiser ikke slik til
hverdag kun i weekenden.
– Lønnen går ind på kontoen den sidste hverdag i måneden.
– Du kan bruge kjolen både til hverdag og fest.
– Der er ikke fri parkering hverdage.
– Jeg mangler energi i hverdagen.
Hverdagen er helt anderledes, når man bliver forældre.

Der er forskellige synonymer for substantivet (navneordet) “hverdag”. Blandt andet dagligdag og arbejdsdag.

Derudover er der ofte en præposition (forholdsord) foran substantivet. Bemærk de understregede ord.

Hver dag
“Hver dag” bruges til at udtrykke en rutine. Det forklarer, hvor ofte du gør et eller andet.

Eksempelvis:
– Du skal læse med dit barn hver dag.
– Jeg spiser i kantinen hver dag.
– På plejehjemmet hviler beboerne sig hver dag efter frokost.

– Han løber en tur hver dag efter arbejde.
– Børn har brug for nærvær hver dag.
Hver dag er en ny begyndelse.

Et synonym til “hver dag” er dagligt.

TIP!:
Når “hverdag” er i ét ord, fortæller det, hvornår du gør noget, hvorimod “hver dag” i to ord fortæller, hvor ofte du gør noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *