Grammatisk opmærksomhed 9. No

Jeg har lige undervist mit begynderhold i spansk i nægtelsen “ikke”.

Det udviklede sig til en lille snak om kommatering.

På spansk oversættes “ikke” med “no”, men da “no” både er nægtelsen “ikke” og et adverbium (biord), som betyder “nej”, er kommateringen vigtig.

Kommaet er nemlig bestemmende for ordets betydning.

For eksempel:
No soy danesa.
No, soy danesa.

Den første sætning betyder “Jeg er ikke dansker.”,

mens den anden betyder “Nej, jeg er dansker.”

Du kommer således til at sige det modsatte, hvis du henholdsvis udelader eller sætter kommaet.

Hvis du vil sige “Nej, jeg er ikke dansker”, skal du derfor skrive “no” to gange:

No, no soy danesa.

Det er ikke en aprilsnar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *