Ideen til dette indlæg stammer fra bogen “Det, du ikke forstår, gør dig klogere en samtalebog”, hvor Tor Nørretranders bruger ordet “genintroducerer”.
Præfikset “gen-” angiver, at den handling, som det efterfølgende led i ordet udtrykker, skal gentages. Tor Nørretranders introducerer altså et emne igen.
Andre eksempler er:
– genudsende
– gense
– genbruge
– genforene
– genhuse
– genkende
– genskabe
– genoverveje
– genoptage
– genvinde
– genforhandle
– genstarte.
Præfikset har dog ikke kun denne funktion i forbindelse med verber. Det optræder også som et præfiks foran substantiver og adjektiver.
For eksempel:
– genbrug
– genlyd
– genganger
– genovervejelse
– gensyn
– genhør
– genoptræning
– genanvendelig
– genkendelig.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at der er forskel på “gen-” og “gen”. Læs mere om denne forskel i indlægget om homografer, som er på vej.
One Reply to “Igen, der blev til gen-”