På dansk har vi fem tider: nutid, datid, førnutid, førdatid og fremtid.
Jeg har tidligere skrevet om ordklasser og sætningsled og i forlængelse af disse indlæg, kan du denne gang læse om verbernes (udsagnsordenes) tider.
Formålet med oversigten er, at du kan se,:
- hvilke tider der findes på dansk.
- hvad de hedder på dansk og latin.
- mindst et eksempel på tiden via en sætning.
OVERSIGT
| Dansk | Latin | Eksempel |
| datid | præteritum | Han gik en tur |
| fremtid | futurum | Han vil gå en tur/ han går en tur i morgen |
| førnutid | perfektum | Han har gået en tur |
| førdatid | pluskvamperfektum | Han havde gået en tur |
| nutid | præsens | Han går en tur |
Hvis du sætter tiderne ind på en lodret tidslinje, ser rækkefølgen sådan ud:
| FORTID | Pluskvamperfektum Perfektum Præteritum | havde gået har gået gik |
| NUTID | Præsens | går |
| FREMTID | Futurum | vil gå/ går i morgen |
På dansk har vi to muligheder for at udtrykke futurum.
Dels via modalverbet (mådesudsagnsordet) “at ville”.
– Han vil gå en tur.
Dels ved at indsætte et tidsadverbial (tidsbiord), som udtrykker fremtid.
– Han går en tur i morgen.
Perfektum og pluskvamperfektum er sammensatte tider.
De består af hjælpeverbet “at have” + kort participium (tillægsform).
– Han har gået en tur.
– Han havde gået en tur.
I nogle tilfælde er hjælpeverbet “at være”.
Godt overblik, du har lavet!
Der er det drilske ved førnutid, at de overhaler datid i aktualitet – når det er i betydningen uafsluttet eller stadig aktuelt i nutiden… eksempelvis: Jeg har taget en uddannelse. Jeg har været gift i 10 år…
Tak, Randi!
Ja, lige nøjagtigt.
Jeg har faktisk også skrevet et indlæg om forskellen på disse to tider: http://blog.dreier.dk/forskellen-paa-brugen-af-foernutid-og-datid/