En enkelt vokal kan have stor betydning.
Eksempelvis vokalændringen i ordene “kraft” og “kræft”.
Disse ord forveksles blandt andet i udtryk som: “træder i kraft”, “i kraft af”, “af sine lungers fulde kraft”, “for fuld kraft” og “saft og kraft”.
Alle udtrykkene er med “kraft”, men på trods af dette optræder de tit med ordet “kræft”.
For eksempel i disse tilfælde:
Eksempelvis (træder i kraft):
– “Nye områder af Lov om Hold af Heste træder i kræft fra 2016″ https://sp.landbrugsinfo.dk/heste/staldforhold/sider/nye_omraader_af_lov.pdf
– “… kravene til skærmarbejde først træder i kræft, når man arbejder mere end to dage hjemmefra …” https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig-ny/personale/nyhedsarkiver—personaleforhold/nyheder-om-arbejdsmiljo/2022/5/nye-regler-for-hjemmearbejdspladsen-tradt-i-kraft/
– “Kontanthjælpsloftet træder i kræft 1. oktober …” https://m.facebook.com/danskkvindesamfund/photos/a.148383381861172/1338508506181981/?type=3
Eksempelvis (i kraft af):
– “nemlig de signaler vi udsender i kræft af vores udseende.” https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/klaedt-paa-til-kommunikation
– “Sorø Lystfiskerforening har også kunne konstatere dette i kræft af længere og længere klare perioder …” https://s-lf.dk/nyheder/79-miljostyrelsen-i-pedersborg-so
– “Og især i kræft af prisstigninger er omsætningen steget betragteligt i 2017.” https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article10178478.ece
Eksempelvis (af sine lungers fulde kraft):
– “… hun synger af sine lungers fulde kræft …” http://www5.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Temaer/ModerneHekse/Udstillingselementer/moderne_heks_sejder.html
– “… han puster for sine lungers fulde kræft.” https://www.bt.dk/superligaen/froekjaer-taet-paa-droemmemaal-tog-vinden-den
– “Kom og syng for dine lungers fulde kræft!” https://studenterhuset.dk/karaoke-night/
Eksempelvis (for fuld kraft):
– “… vende tilbage til håndbolden for fuld kræft.” https://jv.dk/artikel/landsholds-spiller-kureret-for-kr%C3%A6ft
– “Der er for tiden et stort fokus på den disruption, som blæser for fuld kræft i den finansielle sektor.” https://www.cmp.as/kaaret-som-1/?lang=da
– “… mejetærskeren har kørt for fuld kræft …” https://www.ikast-brandenyt.dk/artikel/b3cbb173-cb87-4caa-87e4-443522193ab0/
Eksempelvis (saft og kraft):
– “Rodfrugter har samlet sig saft og kræft i de varme måneder, og er nu klar til at blive høstet.” https://meyers.dk/nyheder/raavarer/spis-saesonens-raavarer-i-november/
– “Det giver både saft og kræft til kødet – og perfekt sprøde svær!” https://martinys.dk/flaeskesteg/
– “… her havde GOG pigerne nået at sove lidt og få saft og kræft tilbage i benene.” https://ugeavisen.dk/giveavis/artikel/fc-gog-u-15-piger-i-god-stime
Der er ingen sygdom blandet ind i disse sætninger, derfor skal ordet staves med “a”.
TIP!:
“Kraft” betyder råstyrke, og det bøjes: kraft, kraften, kræfter og kræfterne.
Dette ord indgår i forskellige udtryk.
“Kræft” er derimod en sygdom, og ordet bøjes: kræft og kræften.
Der er kun et udtryk, hvor ordet “kræft” indgår, og det er “at dø af kræft”.
Selv udtrykket “kraftedeme”, som betyder “kræft æde mig”, staves med “a”, selvom der er tale om sygdommen kræft.