Nogle stedsadverbier (stedsbiord) har to former: den korte og den lange.
DEN KORTE FORM
Den korte form er:
– bort
– frem
– hen
– hjem
– ind
– ned
– om
– op
– over
– ud.
Formen bruges til at udtrykke en bevægelse fra A til B.
Eksempelvis:
– Marie sætter sig ned i sofaen.
– Jeg går hjem efter festen.
– De løber hen på legepladsen.
– Toget kører over broen.
– Hun rejser ud og hjem på samme dag.
DEN LANGE FORM
Den lange form af disse adverbier er:
– borte
– fremme
– henne
– hjemme
– inde
– nede
– omme
– oppe
– ovre
– ude.
Denne form bruges til at udtrykke en placering.
Eksempelvis:
– Marie sidder nede i Europa-Parlamentet.
– Jeg går hjemme i haven.
– Pigen står henne på hjørnet.
– De var til fest ovre ved naboen.
– Hun læser Ude og Hjemme 🙂
Vær opmærksom på, at den lange form også bruges, når du bevæger dig rundt på et sted.
Eksempelvis:
– Hunden løber og gør ude i hundegården.
– Hele familien går og arbejder omme på marken.
Hvilket adverbium du vælger, afspejler din position i forhold til eller opfattelse af stedet.
Du kan for eksempel:
– gå hen/ind/ned/op/over/ud på skolen.
– være henne/inde/nede/oppe/ovre/ude på skolen.
One Reply to “Stedsadverbier med to former”