
Det er ikke altid muligt at høre, om verbet (udsagnsordet) skal ende på “r” eller ej.
Læs videre “Tippet i marts. Nutids-r”Det er ikke altid muligt at høre, om verbet (udsagnsordet) skal ende på “r” eller ej.
Læs videre “Tippet i marts. Nutids-r”Udover det indholdsmæssige, at det ikke er godt med forurenet vand, så afviger sætningen også rent sprogligt fra sprognormen.
Afvigelsen består i, at der står to relative pronominer (henførende stedord) “som” og “der” lige efter hinanden. Læs videre “Hvad er der galt med sætningen: “Vandet, som der kom ud af hanen, var forurenet”?”
Baggrunden for tippet er, at voksne ikke kan tilegne sig sprog ved simpel imitation, fordi:
– de sorterer lydene i sproget efter deres modersmål.
– de har problemer med at indstille taleorganerne på ny måde.
TIP!
Tag udgangspunkt i de lyde, som kursisten kan i forvejen, især ved voksne mennesker.
Hvad er eksempelvis forskellen på:
Artiklerne (kendeordene) “en” og “et” er ikke kommunikationsbærende.
Der er således ikke betydningsmæssig forskel på at sige:
Artiklerne er derfor svære at lære. Læs videre “Tippet i januar. Hedder det en eller et?”
Jeg begynder fra næste uge at lave “månedens tip”.
“Månedens tip” kan være tips om alt, hvad der har med sprog, kommunikation og kultur at gøre.
Det første tip handler om grammatikundervisning i dansk som andetsprog.
Hvis du har ideer til et tip eller et emne, du gerne vil blive lidt klogere på, så skriv en kommentar.
Mit nytårsforsæt i år er armbøjninger hver dag, og jeg begynder i dag: Læs videre “Nytårsforsæt”
Vi er ganske vist i december, men dobbeltkonfekt har ikke noget med ekstra konfekt at gøre – desværre.
Hvis det har noget med konfekt at gøre, så skrives det desuden i to ord “dobbelt konfekt”. Læs videre “Dobbeltkonfekt, også kaldet pleonasmer”
4: Hvorfor er vi mon (ikke) konfliktsky?
Først vil jeg sige, at det er lidt misvisende at tale om, at “vi” er konfliktsky, fordi det er forskelligt fra person til person, om man er konfliktsky eller ej, og i hvilken grad man er det.
Overordnet set er der dog elementer i den danske kultur, som gør, at det opfattes som positivt at være konfliktsky.
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget man skal sætte sig ind i, når man skal lære et nyt sprog?
Man skal blandt andet lære:
1. sprogets lyde (udtalen)
2. bogstavernes former (alfabetet)
3. bogstavernes sammensætninger (ordene)
4. grammatiske strukturer (bøjninger og ordstilling)
I det efterfølgende vil jeg kommentere mest på sprogets lyde og de grammatiske strukturer. Læs videre “At lære sprog”