Hvad er forskellen på eksklusive og eksklusiv?
Hvornår skal du bruge det ene ord frem for det andet?
“Eksklusive” er en præposition (forholdsord), som betyder uden eller ikke medregnet.
Eksempelvis:
– Varen koster 500 kr. eksklusive moms.
– Prisen er eksklusive drikkevarer.
– Huslejen er steget til 8.000 kr. eksklusive forbrug.
Du kan derfor udtrykke det samme ved at erstatte “eksklusive” med præpositionen “uden”.
“Eksklusiv” er derimod et adjektiv (tillægsord), som betyder fornem, speciel eller af høj standard.
Eksempelvis:
– Kokken havde forberedt en eksklusiv middag til selskabet.
– Han blev optaget i en lille eksklusiv gruppe af eksperter.
– De bor på et eksklusivt hotel midt i hovedstaden.
– Her opføres 25 eksklusive lejligheder.
Eftersom adjektiver bøjes i køn og tal efter substantivet (navneordet), skal du være opmærksom på, at “eksklusive” også kan være et adjektiv, som tilfældet er i det sidste eksempel “Her opføres 25 eksklusive lejligheder.“
Her er “eksklusiv” bøjet i flertal efter substantivet lejligheder.
De modsatte ord “inklusive”, som betyder medregnet, og “inklusiv”, der betyder inkluderende eller at omfatte det hele, er ligesom “eksklusive” og “eksklusiv” henholdsvis præposition og adjektiv og anvendes således på samme måde.
Eksempelvis:
– Beløbet er inklusive moms (præposition).
– De har en inklusiv tilgang til børnene. (adjektiv).
TIP!:
“Eksklusive” staves med “e”, når du kan erstatte det med præpositionen “uden”.
“Eksklusiv” uden “e” skal du bruge, når ordet fortæller noget om et substantiv.