Den udvidede forklaring på ligger eller lægger m.fl.

Det første indlæg fra 2018 drejer sig om to huskeregler til at kende forskel på brugen af “at ligge” og “at lægge”.
Du kan genlæse indlægget her: http://blog.dreier.dk/ligger-eller-laegger/

I dette indlæg vil jeg gå lidt dybere ned i forskellen på “at ligge” og “at lægge” samt andre verber (udsagnsord), der hører sammen parvis.

De fem par er:
¤ Ligge – lægge
¤ Sidde – sætte
¤ Vågne – vække
¤ Springe – sprænge
¤ Hænge (- hænge).

Den grammatiske forskel på de fem par er, at verberne er henholdsvis transitive og intransitive.

Et transitivt verbum “kræver” et objekt (genstandsled) i modsætning til et intransitivt verbum. Og i hvert par er det ene verbum intransitivt (uden objekt), mens det andet er transitivt (med objekt).

For eksempel:
Papirerne ligger på spisebordet.
– Jeg lægger papirerne på spisebordet.

– De sidder på tæppet ude i haven.
– De sætter babyen på tæppet ude i haven.

– Han vågnede klokken 7.00.
– Han vækkede børnene kl. 7.00.

– Vi springer over hækken ind til naboen.*
– Vi sprænger huset i luften.

Overtøjet hænger på knagerækken.**
– Hun hænger overtøjet på knagerækken.

I den første sætning er verberne intransitive, da der intet objekt er i sætningerne.
I den anden sætning er verberne transitive, og objektet er understreget.

Så hvis du er i tvivl om, hvilket verbum i de fem par, du skal vælge så se efter, om der er et objekt i sætningen eller ej.

NB:
*Verbet springer
kan dog være transitivt, hvis objektet betegner, hvilken type spring der er tale om.

For eksempel:
Han springer bungee jump.

**Verbet hænger er atypisk, da det har to datidsformer:
Hang og hængte. Hang er intransitivt, mens hængte er transitivt.

For eksempel:
– Jakken hang over stolen.
– Hun hængte jakken over stolen.

Siden 1986 er det dog ifølge retskrivningsordbogen muligt også at bruge hængte som et intransitivt verbum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *