Det er ikke altid muligt at høre, om verbet (udsagnsordet) skal ende på “r” eller ej.
Læs videre “Tippet i marts. Nutids-r”Tippet i marts. Nutids-r
Hvad er der galt med sætningen: “Vandet, som der kom ud af hanen, var forurenet”?
Udover det indholdsmæssige, at det ikke er godt med forurenet vand, så afviger sætningen også rent sprogligt fra sprognormen.
Afvigelsen består i, at der står to relative pronominer (henførende stedord) “som” og “der” lige efter hinanden. Læs videre “Hvad er der galt med sætningen: “Vandet, som der kom ud af hanen, var forurenet”?”
Tippet i februar. Udtaleundervisning
Baggrunden for tippet er, at voksne ikke kan tilegne sig sprog ved simpel imitation, fordi:
– de sorterer lydene i sproget efter deres modersmål.
– de har problemer med at indstille taleorganerne på ny måde.
TIP!
Tag udgangspunkt i de lyde, som kursisten kan i forvejen, især ved voksne mennesker.
Skal ordet ende på “-ene” eller “-ende”?
Hvad er eksempelvis forskellen på:
- løbene – løbende
- lysene – lysende
- sejlene – sejlende
- spillene – spillende
- bindene – bindende?
Tippet i januar. Hedder det en eller et?
Artiklerne (kendeordene) “en” og “et” er ikke kommunikationsbærende.
Der er således ikke betydningsmæssig forskel på at sige:
Artiklerne er derfor svære at lære. Læs videre “Tippet i januar. Hedder det en eller et?”
Nytårsforsæt
Mit nytårsforsæt i år er armbøjninger hver dag, og jeg begynder i dag: Læs videre “Nytårsforsæt”
Dobbeltkonfekt, også kaldet pleonasmer
Vi er ganske vist i december, men dobbeltkonfekt har ikke noget med ekstra konfekt at gøre – desværre.
Hvis det har noget med konfekt at gøre, så skrives det desuden i to ord “dobbelt konfekt”.
Læs videre “Dobbeltkonfekt, også kaldet pleonasmer”
At lære sprog
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget man skal sætte sig ind i, når man skal lære et nyt sprog?
Man skal blandt andet lære:
1. sprogets lyde (udtalen)
2. bogstavernes former (alfabetet)
3. bogstavernes sammensætninger (ordene)
4. grammatiske strukturer (bøjninger og ordstilling)
I det efterfølgende vil jeg kommentere mest på sprogets lyde og de grammatiske strukturer. Læs videre “At lære sprog”
Forskellen på “at begynde med” og “at begynde på”
Sin/sit/sine eller hans/hendes?
De possessive pronomener (ejestedordene) “sin/sit/sine” og “hans/hendes” bruges af mange i flæng.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende, d. 20.7.21.
(Der er både et eksempel på korrekt og ikke-korrekt brug af pronominer på dette billede).
Kender du betydningsforskellen på disse pronomener?